Black Friday er fredag d. 25. november i uge 47, og en event mange detaillister bruger til at kickstarte julesalget. Salgsfesten er ny i Danmark.  Mange spørger, hvad skal vi bruge Black Friday til?, kan vi bruge den? og hvorfor skal vi bruge den?.

Vi har spurgt eksperter i detail, livsstil, branding og kommunikation – hvad er potentialet i Black Friday og kan vi bruge det til noget?.

Læs med her


 

bruno

Bruno Christensen

Detailhandelsekspert, foredragsholder, forfatter og CEO i konsulentvirksomheden Detailhandels Promotion.

Black Friday som årets største salgsdag

Black Friday var såvel i 2014 som 2015 årets største salgsdag. Det samme kan ske i 2016 under forudsætning af, at producenter og detaillister er enige om, at det er det man vil, mener Danmarks mest erfarne detailhandelsekspert Bruno Christensen.


Læs resten af indlægget her


 


 

maria_350

Maria Damm Jensen

Client Service Director Marvelous.

Black Friday same procedure as last year?

90-års fødselsdagen handler om at gentage en succes. Og gentage den og gentage den og gentage den. For hvorfor ændre på en vinder-idé? Og vinder-idé – dét er Black Friday!


Læs resten af indlægget her



 

jakob_350

Jakob Rachmanski

Specialist i forbrugeradfærd.

Psykologien bag et godt tilbud

Black Friday nærmer sig. Den dag, hvor vi alle kan gøre en ekstraordinær god handel. Nogle gange kan det faktisk være fornuftigt at få dine potentielle kunder til at føle sig godt gammeldags elendige. Ja, den er god nok. Du skal give dem en dårlig oplevelse. Forklaring følger her.


Læs resten af indlægget her


 


 

 

 

bruno

Bruno Christensen

Detailhandelsekspert, foredragsholder, forfatter og CEO i konsulentvirksomheden Detailhandels Promotion.

Hvad skal der til for ikke at skuffe de mange store forventninger til Black Friday?

Det er afgørende, at detaillisterne følger købmandskabets grundregler og ikke tror, at man kan opnå den store succes ved at bruge Black Friday til at rydde op i ukurante varer.

I stedet skal Black Friday betragtes som det, den er: Årets største salgsdag.

De rigtige produkter er prioritet nr. 1

Uanset om man tilbyder 100 eller 200 forskellige produkter er det afgørende, hvorvidt forbrugerne anser de tilbudte produkter som relevante, og derfor vil definere disse som værende ”rigtige produkter”.


De rigtige priser er prioritet nr. 2

Den ”rigtige pris” er den pris, som forbrugerne opfatter som værende ”en god handel”, og det forudsætter, at prisen er på niveau med eller lavere end hos konkurrenterne.

I dagens hårde konkurrence er der nogle butikker, der ændrer deres priser flere gange i løbet af dagen for til stadighed at være de billigste. Det er på den baggrund, man skal forstå, hvad forbrugerne opfatter som ”rigtige priser”.

 

 


Læs resten af indlægget her


 

 


 

 

julia

Julia Lahme

Livsstilsekspert, forfatter, foredragsholder og CEO i kommunikationsbureauet Lahme Kommunikation

Det kan du bruge Black Friday til

Black Friday er fra et kommunikationsperspektiv en stor åben port af muligheder. Den er vanvittigt interessant fra et trendperspektiv, fordi dagen og kundernes begejstring for den nærmest går i modsat retning af, hvad alle andre store trends peger på.

I lyset af de mest dominerende forbrugertrends lige nu er dagens succes nemlig paradoksal. Overalt tales der om, at prisen – også på grund af de opadstræbende konjunkturer – får mindre og mindre at skulle have sagt i forhold til, hvad vi køber. At vi køber mere og mere ind på brand, på idé, på historie og ikke mindst: At vi køber ind på, hvordan det, vi bruger vores penge på, kan bruges som del i vores evige jagt på selvaktualisering og selvfremstilling. Prisen er derfor (næsten) ligegyldig, når bare produktet er det helt rigtige.

Black Friday handler om tilbud og om prisnedsættelser og taler til vores kærlighed til at gøre et kup. Samtidig handler Black Friday, i modsætning til julehandlen, om os selv – og det betyder, at retaileren har mulighed for at skabe en kontakt til en kommende forbruger med et kup eller et tilbud, hvor vedkommende uden at føle skyld eller ”Shopping Shame” kan købe noget ekstraordinært til sig selv. Black Friday handler hos forbrugeren altså om selvforkælelse, selvfremstilling og luksus, hvor den kommende julehandel kommer til at handle om at forkæle andre.

 

 


Læs resten af indlægget her


 

 


 

maria_350

Maria Damm Jensen

Client Service Director Marvelous.

Black Friday – den ”lille sorte” i butikkernes shoppingsstrategi

Kvinder tager som bekendt 70% af alle husstandens købsbeslutninger. Og hun er også afgørende for Black Fridays succes.

Men hvorfor? Er det fordi hun elsker at shoppe for shopingens egen skyld – vi kender alle fordommene om dumme bevidstløse blondiner, der ikke kan få sko og tasker nok. Eller kunne det tænkes, at hun faktisk opfører sig fornuftigt?

Lad os prøve at give fornuften en chance. Lad os antage, at kvinder faktisk opfører sig rationelt. Lad os lægge stereotyper og klicheer til side og kigge på de helt grundlæggende drivers for kvindelig købsadfærd. Gør man det, vil man opdage, at der findes en række faktuelle forhold, der forklarer, hvorfor lige netop Black Friday rammer så godt. Her vælger vi at kigge på nogle udvalgte parametre.

Det handler helt enkelt om, at Black Friday imødekommer de mest grundlæggende krav hos kvinder:

Krav #1 – Ønsket om mere tid

Krav #2 – Ønsket om at gøre en god handel

Krav #3 – Ønsket om at skabe/bevare relationer

 


Læs resten af indlægget her


 


 

 

heidi

Heidi Hansen

Forfatter, foredragsholder og lektor på Syddansk universitet

Black Friday – brogede branding?

Men hvad er Black Friday i Danmark? Essensen ved Black Friday er lave priser, og det er der ved første øjekast ikke mange brandingmuligheder forbundet ved, hvis man forstår branding som en måde at skabe ekstra værdi omkring sit produkt eller sin virksomhed. Som brand bliver man dog alligevel nødt til at forholde sig til konceptet, da det er et udsalgsbrand, der tilsyneladende er kommet for at blive.

 

Et væsentligt aspekt ved branding er, at man forsøger at opbygge en relation mellem kunden og brandet. Det vil sige, at man som forbruger relaterer til brandets værdisæt og forholder sig til den måde, brandet agerer, som var det en person. Her ligger der en mulighed i Black Friday ved, at man som brand kan påtage sig rollen som den gavmilde giver, der gerne vil forkæle sine kunder med en ekstra god pris på produktet.

 

 


Læs resten af indlægget her


 

 


 

 

houlind

Rasmus Houlind

Forfatter og arbejder med international forretningsudvikling i marketing automation-virksomheden Agillic.

Omnichannel – Black friday kan give dig familiens data

Kan man næsten komme længere fra omnichannel, når butikkerne lader den helt store tilbudskanon og fyrer procenter af til højre og venstre?

 

Spørg ind til data for familien og julen varer lige til påske. Julen handler jo meget om at glæde hinanden og ikke sig selv. De fleste køb i december er derfor ikke til dine kunder selv, men til dem de elsker og holder af. Dine kunder har brug for hjælp, og det er din mulighed. Din mulighed for at gå i dialog med dine kunder på baggrund af data , som det normalt ville virke ret upassende at spørge ind til eller bede om adgang til. Har de en kæreste? Hvor gamle er deres børn? Hvilken størrelse bruger deres hustru? Du kunne fx give kunden mulighed for at angive, hvem de shopper til og på den baggrund servere mere personligt og relevant indhold og produkter. Ikke kun på dagen – men i løbet af hele december – og ikke mindst igen næste år.

Black Friday er startskuddet for en hel måned, hvor husstands- og familiebegrebet bliver toprelevant. Hvis du skruer et skarpt koncept sammen, hvor du bytter convenience og kontante rabatter med data om husstanden og vennerne, så er der en god chance for, at du kan bruge disse data og vedblive at være relevant hele julen – og måske endnu længere. Kan du få julen til at vare lige til påske?


Læs resten af indlægget her


 


 

mie

 

Mie Bilberg

Customer Experience Director metroxpress

 

Det siger detailisterne om Black Friday

Metroxpress samarbejder med succesfulde detailbrands i Danmark. Vi har talt med dem og spurgt hvad de mener om Black Friday. Vi fik tre gode grunde til, hvorfor du som detailist skal tage Black Friday alvorligt:

Blomsterhandlerne fik Valentines Day og legetøjskæderne fik Halloween. Teknik-, møbel- og tøjbutikkerne får Black Friday!

1: Det er en salgsfest. Den er stor, og bliver nok den største vi oplever i 2016

2: Fællesskab i branchen om “salgsevents” ser ud til at skabe god synergi

3: Black Friday konceptet er nemt at afkode for forbrugeren. De har taget dagen til sig og forventer, at du også gør det

Detailisternes succes med Black Friday skyldes en samlet markedsføringsindsats og et stigende forbrug hos danskerne, mener Dansk Erhverv.

Hos metroxpress har vi besluttet at bakke op om den fest vores samarbejdspartnere i detailbranchen har tænkt sig at invitere til –  så derfor:

 

 

Vi går ALL IN på Black Friday – går du med?

 

Vi ved, at I er mange, der har planlagt at invitere til salgsfest. 

Vi vil hjælpe jer – derfor lancerer vi sort-tema i uge 47, hvor der er plads til både sort snak og sort redaktionelt indhold på vores tre medieplatforme MX, MX.dk og MX Train TV.

Din kampagne vil i denne uge kunne eksekveres i en kontekst, der kan ses som en ”warm up” til den store sorte-salgsfest.

En del af jer har allerede pre-booket kampagner i uge 47, derfor ved vi også, at der bliver kamp om opmærksomheden.
Så vi har udviklet et Udsolgt-barometer du kan følge med i her. Det fortæller dig, hvilke dage der stadig er ledig kampagneplads i MX-universet.

Vi glæder os.