Case

Ringsted Outlet startede som det første outlet i Danmark i 2008 og har i dag 44 butikker. Butikkerne drives af de enkelte mærkevareproducenter, som sælger deres overskydende varelager fra tidligere sæsoner direkte til forbrugerne – 30-70% under prisen i den normale detailhandel. Som andre shopping centre kører Ringsted Outlet også kampagner, hvis formål er, at motivere kunderne til at kigge forbi.

 

Målgruppen er bred, da Outlettet besøges af alle på tværs af køn, alder og bopæl. Udfordringen for Ringsted Outlet er, at få motiveret bl.a. københavnere og det øvrige Danmark, som ikke bor i lokal- eller nærområdet til at køre en tur til Ringsted. Ringsted Outlet har siden 2008 hvert år haft vækst i omsætning og besøgstal, hvilket blandt andet skyldes en effektiv marketingsindsats.

https://www.youtube.com/watch?v=KOP0XjTJmrM

Black Friday kampagnen

I 2011 introducerede Ringsted Outlet Black Friday eventen og har hvert år haft god succes med kampagnen. I 2014 gik den dog over al forventning, da resultatet var det bedste nogensinde. Dette tildels fordi danskerne havde taget Black Friday konceptet til sig, men i høj grad også fordi Ringsted outlet i samarbejdet med mediebureauet Mindshare førte en meget vellykket marketingkampagne.

 

Løsning

Ringsted Outlet havde i 2014 til deres Black Friday kampagne et marketingmix, der bestod af egne medier som er Facebook og nyhedsbreve. Derudover radiospots og printannoncering i metroxpress. Tirsdagen op til Black Friday indrykkede Ringsted Outlet en helsidesannonce, med invitation til eventen. Om torsdagen indrykkede de deres dags- og timetilbud. Timetilbuddene var bl.a. med til, at folk i Outlettet blev længere. Outlettet brugte også en del ressourcer på at gøre det hyggeligt, at besøge outlettet til Black Friday. Der blev hygget om kunderne, med gratis ”sort” kaffe og kage mm. Ringsted Outlet bruger metroxpress til både Call2Action og Awareness i deres kampagner.

”metroxpress er vores foretrukne og primære print-mediepartner, da vores exitpolls viser, at det er annoncering i metroxpress, der kommer bedst og bredest ud. Printmediet er stærkt og virker rigtig godt for os, da det tydeligvis er her, kunderne ser og husker os”

Christina Bauer Uldal, Marketingchef hos Ringsted Outlet

Resultat

Ringsted Outlet fordoblede besøgstallet og omsætningen steg med 105% på Black Friday 2014 i forhold til 2013. Et resultat der gik over al forventning, da 2013 ellers også havde præsenteret et flot salgsresultat.


 

 

10649673_10152952505632642_6449031467328841320_n

 

 

”Vi har opgraderet vores indryk af kampagner i metroxpress i 2015 og har høje forventninger til Black Friday 2015, da metroxpress i samme periode sætter fokus på emnet” Christina Bauer Uldal, marketingchef hos Ringsted Outlet

 

 

13751_10152950861457642_5350415820306546789_n