En loyal ven og partner i Daniel

Daniel Nazem er tilbage. For ni år siden startede Daniel på metroxpress. Efter fem år søgte han nye veje, først til kino.dk derefter til Berlingske og BT. Daniel er nu vendt tilbage til metroxpress med mere erfaring end nogensinde, og han er klar til at skabe nye samarbejdspartnere og genopbygge forholdet til de tidligere samarbejdspartnere.

Daniels kolleger beskriver ham som en energisk, dedikeret, sjov og hyggelig kollega. Men han er meget mere end det for metroxpress. For Daniel handler det nemlig ikke kun om business, han arbejder og skaber som regel altid en tæt relation til kunden, og det har ofte udviklet sig til et venskab. En af de stærkeste sider, som Daniel besidder, er hans evne til at tænke innovativt og kreativt. Derudover er hans oprigtighed og dedikation til hans arbejde meget prisværdig.

“Det hele handler om tillid, jeg bliver nødt til at være med fra start, fra den første fase i processen, til at rådgive, vejlede og hjælpe kunden. De skal føle sig trygge i mine hænder, og så kommer resten af sig selv.” Siger Daniel Nazem.

Daniel rådgiver, hjælper og lytter til kunden. Han har altid mange ideer til, hvad man kan gøre med de forskellige annoncer, og ser muligheder i stedet for begrænsninger.

“Der findes rigtig mange annonce former, man kan bruge, det er kun fantasien, der sætter grænser. Den, jeg bedst kan lide at arbejde med, er native delen. Der fortæller man en historie om produktet i stedet for, at det kun tager afsæt i en annonce. I native delen er vi mere informerende og beskrivende, da vi tager ud til kunden, og så kommer tilbage med en masse information. Derefter sætter vi nogle journalister og fotografer på sagen, hvor de tager ud til kunden og laver den her historie. Det er en annonce, men bliver lanceret som en lille fortælling, det er noget af det fedeste, jeg har været med til at lave de seneste tre år.” Fortæller Daniel Nazem.

 

På metroxpress er han kendt for at være en loyal sparringspartner, som ikke kun vil det bedste for metroxpress, men især tænker på kundens behov. Han er rekrutteret ud fra vores customer expererience tilgang, hvor sælgeren skal kunne rådgive, vejlede og inspirere sine kunder. Hans arbejdsmoral og store personlighed har gjort ham til en populær kontaktchef, ikke kun blandt sine kollegaer, men også blandt hans kunder.

Jobbet som kontaktchef hos metroxpress betyder meget for mig, det betyder blandt andet, at jeg kan få lov til at arbejde på tværs af forskellige medieplatforme, møde nye mennesker og hjælpe dem på den bedst mulige måde og være den sparringspartner de har brug for.” Fortæller Daniel med et smil på læben.

 


daniel_3

 

daniel_2