Ny digital direktør hos metroxpress

Metroxpress opruster digitalt og ansætter Lasse Munk-Poulsen, tidligere IT development director på Berlingske, som ny Digital Direktør. Lasse Munk-Poulsen bliver en del af ledelsen hos metroxpress og får første arbejdsdag 4. januar 2016.
lasse_digital
”Vi glæder os over at have fundet en stærk digital leder, der kan løfte og udvikle vores digitale forretningsområde. Vi lancerede mx.dk i 2013 og har ligget stabilt i top blandt Danmarks største i noget tid. Lasse har nu til opgave at bringe det videre til næste niveau og får samtidig ansvar for at udvikle vores digitaldrevet kommercielle forretning også ” siger Thomas Raun adm. direktør hos metroxpress.

 

Lasse Munk-Poulsen får ansvar for det redaktionelle udviklingsteam, IT-service og håndteringen af digital forretningsudvikling.
 

”Jeg ser metroxpress som et digitalt eventyr, der er godt startet og med potentiale for nogle spændende kapitler. Jeg tilføjer nu min erfaring med at drive og udvikle en digital forretning. Det unge team, ambitionerne og det faktum, at MX har så godt fat i den svære unge målgruppe tiltaler mig, og jeg glæder mig til at komme i gang”, fortæller Lasse Munk-Poulsen.

MX.dk er et nyhedssite med 961.153 månedlige brugere og dermed det 12. største website i Danmark iflg. Danske Medier Research / Gemius oktober 2015. Omkring 60% af sitets brugere er unge under 30 år. Sitet har stofområder, der matcher avisen og web-tv med bl.a. social medie-stjernen Anders Hemmingsen som tv-vært. MX.dk har alle dage været navigeret efter en stærk social medie-strategi, og metroxpress var da også det første nyhedsmedie til at ansætte en redaktør for sociale medier i januar 2014.

Fakta om metroxpress:

Metroxpress A/S er ejet af det schweiziske mediehus Tamedia siden april 2013
85 ansatte i Danmark, heraf er 40 journalister.
503.000 daglige læsere af metroxpress
Kilde: Index Danmark/Gallup 2+3 kvt. 2015.

961.153 månedlige brugere mx.dk
Kilde: Danske Medier Research / Gemius, oktober  2015

330.000 distribuerede oplag.
Kilde: Gennemsnit på distribuerede oplagstal fra metroxpress 2015