I dag søsætter metroxpress MX LIVE – et site, hvor de vigtigste og sjoveste nyheder dækkes, mens de udspiller sig.

Nyhederne bliver fra tidlig morgen til sen aften serveret af en vært, der har som formål at give et godt og nemt overblik over de seneste nyheder. Det bliver præsenteret på MX-måden – skarpt, med glimt i øjet og med de bedste reaktioner fra de sociale medier. Nyhedsstrømmen vil i høj grad være præget af input fra brugerne.

Ud over breaking og løbende nyheder, politik, sport samt krimi-stof vil LIVE i morgentimerne og igen ud på eftermiddagen have fokus på trafikken.

”LIVE on demand er en ny måde at tænke LIVEdigitalt. Vi har valgt, at se bort fra den gængse måde at levere LIVE til brugerne på , som eksempelvis LIVE blogs og istedet nytænke LIVE-setuppet som en platform. Brugerne vælger, hvornår og hvad de vil se. En MX-vært vil være til rådighed for og i dialog med brugerne, for det er med til at prioritere, hvilke emner vi smider kræfterne efter” siger Pernille Holbøll, der som nyhedschef på metroxpress har det overordnede ansvar for den nye LIVE-satsning og de sociale medier på metroxpress.

I samme anledning er MX-appen blevet relanceret og vil sørge for push-beskeder, så snart nyhederne breaker.

 

 

For mere information kontakt:

Simon Stilling
Chefredaktør, metroxpress
Tlf.: 41 44 65 08
Mail: simon.stilling@mx.dk

Eller

Pernille Holbøll
Nyhedschef, metroxpress
Tlf.: 41 44 65 00
Mail: pernille.holboell@mx.dk

 

 

Fakta om metroxpress:

Metroxpress A/S er ejet af det schweiziske mediehus Tamedia siden april 2013
85 ansatte i Danmark, heraf er 40 journalister.
506.000 daglige læsere af metroxpress  (Kilde: Index Danmark/Gallup 2H 2014)

1.053.230 månedlige brugere  mx.dk (Kilde: Danske Medier Research / Gemius, januar 2015)
345.160 distribuerede oplag metroxpress´ distributionstal gns. fra uge 2 og 3 2015.
135.000 Facebook fans fordelt over 13 nichegrupper f.eks. MX KBH, MX Kevin Magnussen, MX Blå Blink

Pernille Holbøll

Pernille er nyhedschef og ansvarlig for sociale medier hos metroxpress. Hun har speciale i digitale medier og nyheder til nettet.
pernille