Metroxpress løftede trafikken på mx.dk med 150% i forhold til sidste år under Roskilde Festival. En af metoderne har været en rørende longread om Roskilde-tragedien i år 2000. Derudover hjalp historien med tilhørende video med et opstemt par fanget i et meget intimt øjeblik under en Pharrel Williams-koncerten. Sidst men ikke mindst Snapchat-reportager med masser af stemning og engagement fra især sitets unge brugere, som udgør 63% af de besøgende på mx.dk.

Snapchat kan engagere det unge publikum, der er stærkt repræsenteret blandt de besøgende på Roskilde Festival, hvor gennemsnitsalderen er 21 år.

Metroxpress har en af landets mest markante medieprofiler på Snapchat med i alt fire konti fordelt på nicheområder som eksempelvis event- og festivaldækning, viral-nyheder og behind-the-scenes indblik i redaktionens arbejde.
– Snapchat er et fantastisk værktøj, når vi skal i kontakt med den yngre del af vores målgruppe. Det bedste er, at Snapchat er en kilde til gode ideer og input fra læserne, som vi ofte samarbejder med netop dér, siger social medie redaktør Nadia Nikolajeva.

Under Roskilde Festival sendte læserne eksempelvis stemningsbilleder fra deres lejr- og koncertoplevelser, som blev samlet på mx.dk og i avisen. Samtidig var der over 13.000 åbninger af redaktionens Snapchat-reportager under festivalen.
Snapchat er billedbåren og uformel kommunikation. Mediet differentierer sig ved, at historierne forsvinder efter 24 timer, så brugerne er tvunget til at skærpe opmærksomheden, hvis de vil følge med. Det giver en intens kommunikation med brugerne og det giver mulighed for at få en anden type historier ud til brugerne, end dem du typisk ville skrive i avisen.

Det er i særlig grad de unge under 30 år, der er på Snapchat. En generation, metroxpress er kendt for at have særlig godt fat i. På Snapchat har metroxpress følgende konti: metroxpres, mxfeed, mxfesten, mxhemmingsen

Se en af metroxpress´ Snapchat-reportager her

 

 

For yderligere information kontakt:

Nadia Nikolajeva
Sociale medier redaktør, metroxpress
Mail: nnikolajeva@mx.dk

Fakta om metroxpress:

Metroxpress A/S er ejet af det schweiziske mediehus Tamedia siden april 2013
85 ansatte i Danmark, heraf er 40 journalister.
506.000 daglige læsere af metroxpress  (Kilde: Index Danmark/Gallup 2H 2014)

1.053.230 månedlige brugere  mx.dk (Kilde: Danske Medier Research / Gemius, januar 2015)
345.160 distribuerede oplag metroxpress´ distributionstal gns. fra uge 2 og 3 2015.
135.000 Facebook fans fordelt over 13 nichegrupper f.eks. MX KBH, MX Kevin Magnussen, MX Blå Blink

Nadia Nikolajeva

Nadia Nikolajeva er redaktør for sociale medier hos metroxpress med særligt fokus på formidling på Facebook og Snapchat.
Nadia_presse