Et gerningssted ville ikke være meget værd uden dna. Et enkelt hår, et fingeraftryk, lidt hudceller – bittesmå ting, som afslører meget om et menneskes identitet. Men vidste du, at vores hjem er fyldt med bittesmå følelsesmæssige udgaver af dna?

 

Hvor vi stiller vores sko i entreen, indholdet af vores køleskab, hvor malerierne hænger og hvordan vi bruger toiletpapiret? Alle dette og andre tilsyneladende ligegyldige spor, som jeg kalder Small Data, afslører utrolig meget om, hvordan vi er.

Small Data kan ikke bare afsløre, om vi er udadvendte, selvsikre, skammer os over vores manglende uddannelse eller vores evige kamp med de mennesker, vi bor sammen med. De kan også hjælpe med til at forudsige en virksomheds fremtid.

 

Small Data findes ikke kun i hjemmet, men også online, på sociale medier – ikke mindst Facebook. De statusopdateringer, kommentarer, videoer, billeder og inspirerende citater vi deler på vores side er mindre vigtige end hvordan vores opslag får os til at føle.

Alle Facebook brugere, som nogensinde har kigge på en vens Facebook side, ved at den sjældent afspejler hans virkelige liv. I stedet giver den et idealiseret billede af,  hvordan han vil have, at andre opfatter ham. Selv hvis du ikke kender en Facebook bruger særlig godt, vil Small Data ofte give nogle fornuftsstridige hint om vedkommendes sande jeg.

 


Læs også: Selfie vanen har skadet vores evne til at huske


 

Næsten ti års erfaring har lært mig, at hvis en person altid ser væk fra kameraet på sit profilbillede er han stort set selvsikker. Omvendt tyder brugen af en selfie som profilbillede på lavt selvværd. Vores Facebook coverbilleder afslører, hvor vores oase, hvor vi finder fred, de steder, vi udlever vores drømme.

 

 

Endnu mere interessant er det, at vores hjem er virkelighedens modstykke til vores Facebookside. Især de dele af vores hjem, jeg kalder “Fortolknings Rummet”. Det er som regel et fællesrum, f.eks. køkkenet eller stuen. Det er her, vi finder coffee table bøger, små figurer, stearinlys og andet nips, man kan tale om.

 

Især kvinder placerer ofte ting rundt omkring i hjemmet, netop fordi de gerne vil udspørges om dem. Det kan være ting, som viser noget om deres job eller interesser udenfor hjemmet. (For mig tyder det på, at kvinderne ikke føler, de bliver lyttet til eller på anden måde føler sig holdt ude. Så i stedet for at sige deres mening lige ud, håber de, at et billede, et minde eller måske en køleskabsmagnet, vil få gang i den samtale, de selv er for generte eller for modige til selv at starte.)

 

Kort sagt fungerer Fortolkningsrummene i vores hjem som et butiksvindue til omverden, på samme måde som Instagram, Pinterest, Twitter og Facebook sider repræsenterer det digitale udgave af vores hjem, som man ville se det udefra.

 

Et Fortolknings Rum fortæller altid mere om ejeren, end han vil indrømme, selvom det man finder altid er det modsatte af, hvad ejeren ønsker at udtrykke. Hvis der er store reoler proppet med bøger, skulle man tro, at ejeren er ekstremt belæst. Men min erfaring er, at pralende, overfyldte reoler afslører præcis det modsatte: en ejer, der frygter, at han har læst alt for lidt, så mængden af bøger skal kompensere for hans  usikkerhed.

 


Læs også: Kedsomhed skræmmer os


 

Hvis man derimod ser et kæmpestort, farverigt maleri, har man sandsynligvis mødt en meget selvsikker person. Hvor gemmer en person sin fjernbetjening? Hvis den ligger et par centimeter fra fjernsynet er vedkommende enten bange for, at den bliver væk eller også kopierer han indretningen af et hotelværelse, fordi han er bange for “ikke at gøre det rigtige”.

 

Og hvad fortæller toiletpapiret på badeværelset? Tjah, hvis toiletrullen hænger med papiret udad er det som regel manden, der tager beslutningerne i hjemmet – hvis papiret hænger ned ad væggen, er det kvinden.

 

Jeg har rejst i hele verden og besøgt eller boet hos tusinder af forbrugere. Og det er gået op for mig, at i en verden, som er fikseret på Big Data, tror vi, at terabytes og kilobytes kan fortælle sandheden om alt og alle. Men en ligeså værdifuld verden kan findes i små, personlige variationer i data.

 

Man kan argumentere for at Small Data er den logiske videreudvikling af Big Data. For gemt under  alle disse bytes, kan vi nu i detaljer undersøge, hvad vores digitale og ikke-digitale vaner – Facebook opdateringer, Tweets, brug af musik og tv og hver eneste kvadratcentimeter af vores hjem, inklusive køkken, badeværelse og kommodeskuffer – i virkeligheden fortæller om os.

 

Et gammelt ord siger, at hvis du vil studere dyr, skal du ikke tage i zoo, men ud i junglen. Det er på tide, at vi åbner øjnene igen, besøger de steder vi lever, og observerer de tilsyneladende betydningsløse, men i virkeligheden dybt meningsfulde, Small Data, som ligger ligger lige foran os nu. Kan du se dem?

 

 

612

Martin Lindstrøm

Han rådgiver Fortune 100 brands og er anerkendt af TIME Magazine, som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer. Han er dansk, men arbejder internationalt og er ekspert og pioner inden for forbrugerpsykologi, markedsføring, branding, og neuro – videnskabelig forskning.

Han er forfatter til seks banebrydende bøger om branding, herunder Buyology, BRANDsense og Brandwashed. Hans seneste bog er Small data – The Tiny Clues That Uncover Huge Trends, den udkom i februar og er et “must read” for alle marketer.

Læs mere om Martin Lindstrøm her

Tidligere indlæg


Small Data – de små sladrehanke i dit hjem og dit liv


Uddannelsestema: Fokus på uddannelse 2017 i metroxpress


Facebook LIVE: Do’s and Don’ts fra Bo


Customer Experience: Lad mig ikke vente


Opslag: Et populært annonceformat